Rekordmange til partnerdag

dansk og tysk partnerdag hos ECH Park i Esbjerg

Rekordmange til partnerdag

Der var godt fyldt op i den store sal hos ECH Park i Esbjerg, da vi holdt vores årlige partnerdag onsdag 27. februar. 165 deltog, og det klart det højeste antal, vi nogensinde har været til en partnerdag.
Hele eftermiddagens program handlede om bæredygtig natur- og kulturturisme, idet det var slået sammen med midtvejskonference i NAKUWA-projektet, hvor nationalparken sammen med både danske og tyske partnere præsenterede de resultater, der er opnået indtil nu. Det gælder fx en dansk-tysk fugleguide-uddannelse samt nye tiltag for folk, der vil opleve vadehavsområdet til fods eller på cykel. Udkastet til en spritny film om (vadehavs)kulturelle fyrtårn blev også vist.
Formiddagsprogrammet bød på en gennemgang af den nye nationalparkplan, et foredrag om geologi og en lang række praktiske tips og informationer. Bl.a. fortalte koordinatoren for Mit Vadehav, Helle Hovmand-Rasmussen, hvordan man som partner kan bruge undervisningsportalen i hverdagen.